FREDERIKSBERG C, Martensens Allé 4A, 2tv

Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen

EKSKLUSIV HERSKABSLEJLIGHED PÅ FREDERIKSBERG

Nyrenoveret fireværelses lejlighed med solrig altan

Velkommen indenfor til denne lyse og vidunderlige lejlighed i hjertet af Frederiksberg C. På Martensens Allé, en rolig ensrettet gade, midt imellem Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé, venter en klassisk ejendom fra 1896. Den byder dig velkommen med en imponerende opgang med flotte vægpaneler, gyldenbrunt tapet, og vinduer med iøjnefaldende glasmosaik.

Lejlighedens 112 kvm starter i en indbydende entré der fører dig videre ind til de smukt istandsatte værelser. Her vil du opleve det særlige møde mellem klassisk herskabelighed og nordisk æstetik. Værelserne er blevet nænsomt renoveret, og med en stærk sans for ejendommens historie. Her er anvendt materialer i høj kvalitet der fremhæver og forstærker de originale detaljer. Den fabelagtige stukkatur og de dekorative fyldningsdøre, har fået selskab af flot sildebensparket i egetræ, eksklusive fliser og vask fra Aquadomo, armaturer og Quooker i messing, hvidevarer fra Miele, samt et lækkert snedkerkøkken fra Handcrafted Interior med marmor bordplade.

Planløsningen er blevet opdateret til at møde den moderne familiens behov, med både et åbent køkken med køkkenø, samt et større badeværelse med gulvvarme og vaskesøjle. Under renoveringen blev desuden både el og vvs udskiftet. Fra køkkenet kan du gå direkte ud til den nye og ugenerede østvendte altan med udsigt over ejendommens stille og grønne gård. Udover de nye værelser venter tre klassiske og højloftede stuer en-suite, hvoraf den ene har en lys karnap. Den harmoniske stemning følger dig helt ind til det behagelige soveværelse der vender ud til gården.

Dette er et hjem der emmer af kvalitet og som opfylder alle drømme om en ægte herskabslejlighed. På Martensens Allé bor du fredeligt, men alligevel midt i den særlige atmosfære der kendetegner Frederiksberg. Herfra har du kort gåafstand til butikkerne og restauranterne på Gammel Kongevej, caféerne og Metroen på Frederiksberg Allé, samt både Frederiksberg Have, Landbohøjskolens Have og Søerne.

FAKTA

Kontantpris 9.500.000
Ejerudgift 3.307
Boligareal 112 kvm
Værelser 4
Byggeår 1896
Energimærke D



plantegning

Vejledende tegning uden ansvar


kort

 

BOOK EN FREMVISNING:

 

Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.


DOWNLOAD DOKUMENTER HER: