København K, Havnegade 35, 4 th

Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen

Velkommen til én af Københavns bedste adresser. Havnegade løber fra Nyhavn til Knippelsbro langs Københavns kanal, og her er der stille, eksklusivt og mondænt med kun 5 min. til Kgs. Nytorv og Københavns pulserende byliv.

Fra lejligheden er der en fantastisk udsigt ud over vandet. Ligeud ligger Christianshavn og de mange smukke pakhuse ned til vandet. Kigger man mod venstre ligger Operaen og Skuespilhuset med den nye gangbro hen over kanalen, og kigger man til højre ligger Knippelsbro og Den Sorte Diamant. Bedre udsigt findes nærmest ikke i København. 

Den smukke herskabelige lejlighed på 4. sal har 3 meter til loftet, original stukkatur i alle rum og fine franske døre mellem de 3 stuer en-suite. Overalt i lejligheden er mange originale detaljer bevaret fra husets oprindelse i år 1900. I køkkenet er det gamle ildsted i køkkenet bevaret, og i badeværelset er der originalt terrazzogulv. Lejligheden rummer en lang fordelingsgang med adgang på venstre side til køkken og badeværelse og på højre side til de tre stuer en-suite. For enden af gangen ligger det store mastersoveværelse, som har udsigt til det fine gårdmiljø. 

En herskabelig perle i centrum af byen med en fantastisk beliggenhed og enestående udsigt.

FAKTA

Kontantpris 7.495.000
Ejerudgift 5.499
Boligareal 122 kvm
Værelser 4
Byggeår 1900
Energimærke D
 

plantegning

 
 

kort

 

BOOK EN FREMVISNING:

Dato *
Dato
 

Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.


DOWNLOAD DOKUMENTER HER: