FREDERIKSBERG, DROSSELVEJ 57D, 2mf

Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen

UNIK TREVÆRELSES LEJLIGHED MED ALTAN MIDT I FUGLEBAKKEKVARTERET

Renoveret perle i historisk bygning på Frederiksberg

På en stille villavej i det hyggelige Fuglebakkekvarter på Frederiksberg, venter en unik treværelses lejlighed fuld af lys og elegance. Lejligheden ligger i en klassisk ejendom opført i 1913, tidligere kendt som Fuglebakken Børnehospital. I 2005 gennemgik denne historiske bygning en totalrenovering, og bag sin herskabelige facade findes der nu nye moderne boliger.

Lejligheden på 127 kvm giver på en gang et bekvemt og nybygget indtryk, samtidigt med, at den ekstraordinære loftshøjde og de fantastisk store vinduespartier, tager en tilbage til 1913 og de historier som huset gemmer på.

Når man går ind gennem den fine og sikre jernport, indfinder der sig en følelse af både tryghed og eksklusivitet. Via husets elevator kommer man op til anden etage og en hyggelig entré som har adgang til alle hjemmets værelser. Her forkæles man af en stor og smuk stue der imponerer med sit lysindfald.

Stuen ligger i forbindelse med et åbent og luftigt køkken med spiseplads. Fra køkkenet er der udgang til en fin altan der har udsigt over Fuglebakkekvarterets hustage. Hjemmet har desuden et vidunderligt soveværelse med elegante gulv til loft skabe fra Kvänum, et fint kontor/ børneværelse, samt et dejligt badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. Lejligheden har desuden glæde af en privat parkeringsplads.

Dette er et stilfuldt hjem som er smagfuldt renoveret med materialer af høj kvalitet. Her nyder man Fuglebakkekvarterets rolige stemning, samtidigt med at man har alt hvad Frederiksberg kan byde på af hyggelige caféer og specialbutikker rundt om hjørnet. Man bor tæt på Frederiksbergs mest eftertragtede skole, Duevejens Skole, og i gåafstand til S-togene på Fuglebakken Station. 

Velkommen ind!

FAKTA

Kontantpris 7.000.000
Ejerudgift 4.344
Boligareal 127 kvm
Værelser 3
Soveværelser 2
Byggeår 1913
Energimærke C

Drosselvej-57D-Maimouselle-068.jpg

plantegning

Vejledende tegning uden ansvar


kort

 

BOOK EN FREMVISNING:

 

Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.


DOWNLOAD DOKUMENTER HER: