Det svære puslespil som kaldes hverdag

At få hverdagen til at gå op med arbejde, børn, hjem, partner, venner, familie, og måske også få lidt tid til at dyrke sig selv, det er virkelig ikke det nemmeste. På nyhederne i dag bragte de igen (the old news-) at flere rammes af stress og angst, og hvor er det dog bare forfærdeligt. 

Peder-Skrams-Gade-8-Maimouselle-052.jpg

Tænk at der er så mange der ude, som ikke nyder sit liv og sin hverdag. Forstå mig ret, nu mener jeg ikke at man skal være helt happy-go-lucky hele tiden, det er umuligt, men der er langt fra at være nede med stress og angst til at være tilfreds og tilpas med hverdagen.   

Dette er noget jeg selv har døjet meget med igennem årene og som den præstations-prinsesse jeg og rigtigt mange med mig er, gør vi det simpelthen bare så svært for os selv. Man SKAL nå det hele, man VIL så meget, og det er SÅ svært.

Peder-Skrams-Gade-8-Maimouselle-053.jpg

For mit eget vedkommende vil det være en evigt pågående kamp, men jo ældre jeg bliver (yes, jeg lyder som 100 år) så bliver det nemmere. Og det er det nemmeste som er det sværeste.

Nemt fordi det handler om min dårlige samvittighed og svært fordi den ikke er lige til at styre. 

Jeg har fundet min måde at styre udenom stress og angst på, men det har taget 15 år, to alvorlige perioder af udbrændthed og en daglig kontrol af mit indre kompas. Men NU, nøj hvor det går, hvor meget jeg kan få gjort, og som jeg nyder hver dag. 

Peder-Skrams-Gade-8-Maimouselle-032.jpg

Jeg tænker så meget på og fælder en stille tåre for, alle jer som føler den det tunge pres over brystet, som trækker vejret helt oppe i halsen, som ikke får tænke en tanke færdig, som sover dårligt om natten, som ikke kan spise eller spiser for meget og som løber et marathon uden at nogensinde komme frem. Jeg ❤️ jer

Photo @ maimouselle