Vurderinger og en lang todo liste

Sidste uges sygdom, kan godt mærkes på denne uges to-do liste. Herre min skaber, jeg må virkelig øve mig i at trække vejret dybt! Prøver på at huske hvad jeg lærte den gang på den der “smertefri fødsel” jeg melde mig til når jeg var gravid 1. gang. 

Helt ærligt - SMERTEFRI fødsel?!? Jeg kunne åbenbart ikke trække vejret rigtigt den gang og kan det heller ikke nu. Men det var det hele værd.

Aug-18-AR-Maimouselle-02.jpg

I går var jeg ude og vurderede to virkeligt skønne boliger, den ene var en ny kunde som har fået mig anbefalet af en han kender og den anden var kær ven fra langt tilbage. Boligerne er meget forskellige, den ene er ny og moderne, med sus og dus lige uden for døren, den anden en stor, lys og meget klassisk herskabslejlighed. 

Dronningens-Tvaergade-36-Maimouselle-140.jpg

Når jeg skal bestemme prisen på en bolig, gælder det om at have fingeren på pulsen hele tiden. Boligmarkedet er i konstant bevægelse, og mange omstændigheder påvirker. De mest åbenlyse er selvfølgelig de helt store verdensomspændende og politiske faktorer som samfundets økonomi, beskæftigelse, renten, skatter mv. men vi har også de helt lavpraktiske som godt eller dårligt vejr eller noget så åndsvagt som hvordan det er gået i fodbolds-VM, kort sagt folks humør og vilje til forandring.

Halgreensgade-Maimouselle-182.jpg

Nu i August oplever jeg markedet som brændende varmt, i mens det i juni var koldt som is, og det er jeg nødt til at tage hensyn til, når jeg sætter priserne. Det er også derfor jeg er så spændt HVER gang jeg lægger en ny bolig ud til salg - har jeg sat prisen rigtigt, tager markedet godt i mod os? Denne nervøsitet, den bliver ikke bedre, selv efter alle disse år og alle disse boliger, men jeg tænker at det alligevel er meget sundt. 

photo@maimouselle