Hvad gør ejendomsmægleren egentlig?

Mange gange kan det være et relevant spørgsmål - hvad ejendomsmægleren egentlig gør for sit salær? Jeg kommer i en serie af indlæg forklare nærmere hvad vi bør, skal, gør eller ikke gør, så at du er bedre klædt på, næste gang du skal sælge din bolig.

Før en bolig kommer ud til salg, skal ejendomsmægleren indhente en masse oplysninger som er relevante for en kommende køber. Der er ret omfattende krav og en tung opgave, men med rette, det kan komme til at koste mange penge og meget fortvivelse, hvis man kommer til at købe katten i sækken på boligmarkedet. 

Ifølge LOFE, Loven om formidling af fast ejendom, skal ejendomsmægleren undersøge og kontrollere en række konkrete oplysninger, disse skal sammenlignes med ejendommens faktiske forhold, og oplyses i en standardiseret salgsopstilling. Ejendomsmægleren har en såkaldt undersøgelsespligt.

Amaliegade-13G-Maimouselle-160.jpg

Siden 2009 er oplysninger fra offentlige registre og myndigheder samlet i en ejendomsdatarapport, som den professionelle køber og downloader direkte til sin computer. Meget nemt og en sikker måde for at få en stor del af det påkrævede materiale med. I  ejendomsdatarapporten findes f.eks. BBR-ejermeddelelse, tingbog, lokalplaner, byplaner, energimærke, vedtægter fra ejerforeningen og meget andet. Kort sagt - masser af dejlig læsning for din ejendomsmægler. 

Hvorfor er dette vigtigt, er det ikke ret tydeligt hvad man køber når man køber mursten, jeg mener, what you se is what you get? Lade os sige at du er så heldig at finde drømmehuset, et hus med en skøn beliggenhed, på en lige tilpas stor grund, med den der perfekte plantegning vi alle drømmer om, ville du så ikke gerne vide, før du købte, hvis der var planlagt en forlængelse af motorvejen 50 meter udenfor din dør? Eller hvis kommunen har ret til at købe ejendommen din ejerlejlighed ligger i, til den oprindelige købesum fra 1947?

Amaliegade-13G-Maimouselle-032.jpg

Der skal også hentes andre oplysninger, udenfor ejendomsdatarapporten, og hele materialet kan nemt løbe op i en 600 sider. Dejligst er de servitutter skrevet i hånden, med fjerpen i 1875, måske ikke så relevante i dag, men det kan du ikke vide, ind til du har undesøgt det. 

De fleste ejendomsmæglere har sagsbehandlere der kun sidder med denne opgave, og disse sagsbehandlere bliver knivskarpe til at finde de rigtigte oplysninger, og lynhurtige. Det er en meget dansk model og ikke noget jeg er vandt til. Jeg vil selv gerne indhente og bearbejde min ejendoms dokumenter, det er kun på den måde JEG er knivskarp til alt der står, og kan svare på de spørgsmål kunderne stiller til fremvisningen.

Amaliegade-13G-Maimouselle-105.jpg

Men jeg som køber, jeg forstår ikke alt hvad der står i disse myndighedsdokumenter? Så skal du spørge! Det er vigtigt, at du forstår. Som forbruger er du velbeskyttet, men ikke uden ansvar, og det er derfor køberrådgivning er en meget god ting. Jeg synes dog alligevel det er vigtigt at DU forstår, og at DU sætter dig ind hvad du skal købe. Tag dig tid til at gennemgå dokumenterne, det kan være dine bedst investerede minutter nogensinde.