Byggesagskyndiges være eller ikke være

Står du og skal købe ny bolig har du måske overvejet en byggesagskyndig. Mange anbefaler det og det gør også jeg. Måske føles det mere aktuelt når man skal købe et hus end hvis det er en lejlighed man har i sigte, men byggesagskyndige bliver i ny og næ også brugt ved det sidst nævnte. 

Billederne har ikke noget med teksten at gøre som sådan, men er fra vores fantastiske lejlighed på Borups allé 154A, som vi lige har solgt. Klik på billeder så ser du hele materialet.

Billederne har ikke noget med teksten at gøre som sådan, men er fra vores fantastiske lejlighed på Borups allé 154A, som vi lige har solgt. Klik på billeder så ser du hele materialet.

Hvorfor skulle man så bruge en byggesagskyndig? Det spørgsmål lyder nok ganske så tørt, men here we go: En byggesagskyndig kan give et rigtigt godt billede over boligens stand, eventuelle risikoer og fremtide vedligehold. Meget vigtigt for at skønne sit budget og sit mentale helbred når man er ved at flytte ind i sin nye drømmebolig. 

 

For et par dage siden blev jeg ringet op af en veninde som var noget presset, hun ville gerne købe et hus en anden mægler har til salg og denne mægler havde rådgivet hende, ikke at bruge en byggesagskyndig. Den mægler havde et par gode og mindre gode argumenter, “men hvis I insisterer burde I kalde den byggesagskyndige for jeres ven og ikke nævne det i aftalematerialet.” HELT ÆRLIGT! Det er det værste vrøvl jeg hørt. 

Det er selvfølgelig vigtigt at man som køber af drømmehuset sætter sig ind i hvad din ejerskiftesforsikring dækker, hvad din BYGGESAGSKYNDIGES forsikring dækker (ja denne har også en forsikring, lige som din ejendomsmægler), hvad din almindelige husforsikring dækker og selfølgelig hvad de ikke dækker. Der er også en “krydsfunktion” som gør at ansvar fordeles og den kan påvirke dækningsgraden i de forskellige forsikringer man som køber skal tegne, og den skal man absolut være opmærksom på, MEN den byggesagskyndige kan opdage rigtigt omfattende fejl og jeg vil mene at det til hver en tid er mere vigtigt at fejlene opdages i tide. 

 

Helt ærligt - når man investerer i noget så stort og dyrt som en bolig, vil man da vide så meget som muligt om det man skal købe. Alt som kan opdages, alt som kan vurderes og alt som kan undersøges, skal da undersøges. Min erfaring er også at eventuelle fejl og mangler som opdages tidligt i en handel, oftest kan løses med gode resultat og glade parter i handelen, end hvis det opdages når handelen er afsluttet.

Så min klare anbefaling er at finde den bedste byggesagskyndige I bare kan, en som er grundig og ærlig, nem at tale med og som sørger for at I virkelig forstår.