Positive vinde på boligmarkedet

Der blæser ENDELIG positive vinder på boligmarkedet og der sker igen rigtigt meget. Meget mere nu end hvad det har gjort i hele 2018. Der er både mange vurderinger (altså mange der gerne vil sælge) og mange fremvisninger (altså mange der gerne vil købe) hvilket resulterer i sidste i ende i mange salg. 

Aug-18-AR-Maimouselle-36.jpg

Når du gør ALT for at kunderne skal få den bedste oplevelse og det bedste resultat er det så utroligt frustrerende når markedet bare ikke svarer. 

Boligmarkedet kører som den værste rutsjebane (dog ikke så slemt som aktiemarkedet heldigvis) og der er mange ting udenfor din kontrol der påvirker. Selv om det består af mange individer, agerer det ofte som en samlet masse og man må hellere spænde sikkerhedsselen for ikke at risikere at falde af på vejen. 

Hvad er det så der har skabt stemningen i 2018?

Bredevej-101-Maimouselle-069.jpg

Uden indbyrdes orden er der et par faktorer der udmærker sig: 

Bankpakken, nye ejendomsvurderinger samt stagnation efter flere års opgang. 

Bredevej-101-Maimouselle-086.jpg

Bankpakken = nye låneregler og generelt hårdere opstramning på hvor meget kunderne må låne. Selv om jeg lever af at der gerne skal sælges boliger, er jeg ikke en hel modstander af de nye låneregler. Misforstå mig ret, selvfølgelig er jeg meget stolt over alle de rekordsalg vi gør, til absolutte toppriser, men jeg ønsker ingen kunde i hele verden at blive stående med mere lån end hvad deres bolig er værd, nu eller i fremtiden. Dog tror jeg at ikke en gang politikkerne var klar over hvor hårdt bankpakken skulle slå mod boligmarkedet og jeg tror ikke at vi har set de fulde konsekvenser endnu.   

Nye ejendomsvurderinger = Ved du hvad det betyder? Nej? Det ved skat heller ikke… Og det er usikkerheden der er dræbende. Vi er ved at forberede en hel serie, indlæg og videos, hvor vi forklarer nærmere omkring de nye ejendomsvurderingerne og hvad de kan betyde - stay tuned! 

Stagnation = Nej, jeg tror ikke på en boligbobbel, ikke denne gang. Jeg tror på at efter flere år med massive prisstigninger og enormt mange handler er markedet ved at normalisere sig. Nu skal det finde sit nye niveau hvilket virker til er begyndt at ske nu. I både gode og dårlige tider bliver det handlet boliger, men det kræver at køber og sælger mødes.

Aug-18-AR-Maimouselle-44.jpg

Photo @ Maimouselle