Bud i blinde - Håbløse regler

Halgreensgade10

Igennem de sidste tre dage har jeg haft over 14.000 personer som har set vores material på denne dejlige lejlighed på Halgreensgade 10 og over 40 familier har kommet til privat fremvisning. Kun 2 har sagt at de ikke er interesserede.... Ok, vad gør man så?

Hvor jeg kommer fra (i Sverige) havde vi haft en åben budgivning, hvor alle interesserede kunne følge med i hvor mange som lægger bud og hvad deres bud er. Helt åbent og tydeligt for alle at se, så at ingen føler sig snydt og bedraget. Man kan selv vælge hvor langt man vil følge med, og hvis man har lyst kan man hygge sig med at analysere budgivningen udfra interval og intensitet.

I følge de danske regler skal vi i stedet lege gætteleg, hvor jeg ikke må fortælle hvad de andre har lagt, og alle kun får lov til at lægge ET bud?!?! Helt ærligt! Hvordan kan man få en retvisende markedspris ud fra det? Hvis de lægger et lavt bud, som et første bud naturligt nok ville være, får det garanteret ikke lejligheden, men lægger de i stedet et højt bud, kan de risikere at stå flere hundrede tusind over næste budgivere.

Jeg forstår hvordan lovgiverne tænker - "du skal kun lægge bud udfra hvad DU er villig til at betale" - yep, tanken er god, men hvad med hvis du var villig at betale mere for drømmeboligen, men ikke fik lov?