Det her med vurderinger. Et evigt hedt emne til diskussion. 

Mødes du med tre forskellige ejendomsmæglere, får du (desværre) tre forskellige vurderinger. Det er ikke godt, hverken for sælger, banken eller branchen. I den seneste tid har jeg været ude for nogle mareridtseksempler, hvor forskellen har været enorm. Se her: 

Salgspris: 7.000.000. Laveste vurdering 6.000.000. Højeste vurdering 8.000.000
Salgspris 5.500.000. Laveste vurdering 4.200.000. Højeste vurdering 7.000.000
Salgspris 6.000.000. Laveste vurdering 5.000.000. Højeste vurdering 7.500.000
Salgspris 11.000.000. Laveste vurdering 9.000.000. Højeste vurdering 11.500.000. 

Kronen på værket er alligevel en ejendom som handledes til 7.000.000, men som har været helt oppe på 11.000.000. Hvilken sælger kan træffe en velinformeret beslutning på grundlag af det? 

Jeg er nødt til at raillere lidt og ikke medtage boliger til 50.000.000, hvor salgsprisen bliver sat ned med 20.000.000, de hører til i sin egen kategori. Lige som villaen i Hunseby til 300.000 som handles til 100.000. 

Lidt cred skal vi ejendomskrejlere alligevel have, vurderinger er svært! Virkelig svært. Inden du har prøvet markedet af, er det kun en gætteleg. En avanceret én af slagsen, men alligevel en gætteleg. Det er køber der bestemmer prisen for en ejendom, køber og hans medinteressenter. Og nu mener jeg ikke juridisk set, der er det selvfølge sælger som bestemmer, men i praktikken. 

Salgsprisen afhænger af så mange forskellige faktorer, og de lange liggetider vi har på det danske boligmarkede hjælper ikke. På den anden side vil jeg også sige at lange liggetider er et resultat af blandt andet forkerte vurderinger. Svingende markede er et andet. Tid på året, indretning, præsentation, ejendomsmægleren, markedsføringen, opportunister, drømmere, belåningsgrad, renter, alt spiller selvfølge ind. Men alligevel. 

Blev I klogere? Det blev jeg ikke. Jeg har heller ikke en løsning på problemet, men jeg ved bare at den måde det fungerer på idag, ikke er en god måde.