Solskin og hellige helligdage

Solen, og med den også varmen, har gjort sit indtog i Danmark, og THANK YOU GOD for that. Eller må man stadig sige det i det sekulariserede samfund vi lever i? Ugen som gik har budt på både op og nedture, vi har hidset os op over Statoils nye navn og grædt en smule til Adels smukke stemme.

Når det kommer til boligmarkedet, så flyver det af sted i øjeblikket, og jeg tror at dyrt, er det som sammenfatter det hele bedst. Og ja, jeg generaliserer lidt, da du i Maribo kan få 200 nyistandsatte kvadratmeter, til prisen af en Audi A3, men hvis vi kigger på de regioner hvor de fleste vil bo frivilligt...

Ønsker du København K og gerne over 70 kvm, håber jeg du har 5.000.000+ i budgettet og ønsker du en egen græsplæne skal du desværre over 7.000.000. Fantasipriser for mange... Men en trøst er, at det ifølge Realkredit Danmarks lånekalkulator, koster 2.300 kr per måned at låne 3.000.000. Yes det er ifølge drømmescenariet flexkort og afdragsfrihed, men alligevel. 

Så, hvad har vi for spændende på markedet denne uge? 

På Sølvgade 22, 3 th, finder vi en lang og smal lejlighed, men med en rigtigt fin indeling af værelser. Og fra billederne ser det ud til en dejlig udsigt over Kongens Have, ikke dårligt. 137 kvm til 5.600.000 og annoncen finder du her

En anden jeg synes er værd at notere er Ved Volden 4, Kbh K. Bygningen i hjertet af Christianshavn er oh so kedelig og der er rigtigt meget trafik udenfor, men gårdmiljøet er fint, lejlighederne er rigtigt gode, og denne står bare spitze! Til en overkommelig pris på 3.495.000 kr får du hele 90 kvm (kun for at modbevise det jeg skrev tidligere). Annoncen finder du her.

Søger du noget liebhaveri med en fantastisk indretning så se på Blågårdsgade 2, 2200 Kbh N. I know, det står N efter Kbh MEN Blågårds plads og for at ikke sige Sankt Hans Torv, er næsten the new hot spot, det nye Soho, det nye Stureplan... or something like that. 5.795.000 for 120 kvm og annoncen finder I her. 

Er det en egen græsplæne som står på ønskesedlen finder du romatik på højeste niveau på Skovskellet 18, Holte. Smukt hus, hvidt i hvidt og en køkkenhave som opfylder ønskerne for selv den bedste Michelin kok. I modsætning til Gentoftes stilletter, byder Rudersdal på gummistøvler til minkpelsen. Hundeskov, rideklub, mountain bike, you name it, Rudersdal got it all. 9.950.000 for 206 kvm og annoncen finder I her. 

Nu skal jeg ud og nyde det gode vejr, men happy house hunting til alle! May the force be with you.