Fredag - fest, farver & åbent hus?

Så er det fredag igen. Uden at jeg egentlig forstår hvor denne uge er blevet af, står vi nu her og glæder os til weekenden. Men i min velsignede branche, er det mere passende at citere the Countess of Grantham "What is a weekend?"

 

Så, for jer der skal ud og se, om I kan finde, jeres drømmebolig, kommer her nogle forslag, udvalgt fra boligsidens åbne huse. 

Vi begynder i hjertet af vores lille land, København K. 

En toværelses lejlighed i Lars Bjørnstræde. Her finder vi både lidt Ikea, lidt Bang Olufsen og kunstig ild i pejsen. Ikke dårligt! PERFEKT beliggenhed hvis du er studerende, lige ved det som på københavnsk kaldes "pisserenden". Lige så charmerende som det lyder, kan man opleve en skarp odør om mandagen, inden kommunens gadefejere har været ude, men det er kun et bevis på at weekendens fest og ballade findes lige om hjørnet. Tæt på alt den skal være tæt på og en virkelig dejlig plantegning. Prisen ligger hvor prisen skal, kort sagt, den tror jeg der bliver rifte om. Annoncen findes her.

annareventlow
annareventlow

Søger I noget større, finder vi 136 lyse kvm på Peder Skrams Gade. Vil gerne kalde den en luksuslejlighed, uden at være over the moon ift. prisen. Jeg siger ikke den er billig, men det er hvad det koster i København K, for tiden. Denne lejlighed har (næsten) alt: 2 soveværelser, walk in closet, paneler, stuk (ægte?), adresse på stille vej lige ved Kongens Nytorv, altan OG elevator! Annoncen findes her.

Er det hus der står på ønskesedlen finder vi på Emmasvej, et hus med masser af charme, lige til at flytte ind i. Energiklasse G, hvilket ikke er super godt, men med, beliggenheden taget i betragtning, en rigtigt lav ejerafgift (5.096 DKK). 4 soveværelser, disponibel kælder, to bad (et i kælderen), to karnapper og overdækket terrasse, ligger lige til højerbenet. Prisen er dog, ifølge boligas statistik, 34% over gennemsnittet, hvilket ikke er at kimse af, tror dog ikke sælgerne behøver gå grædende til banken, det skal nok blive solgt, med en pæn fortjeneste. Annoncen findes her.

Tror du ikke de 81 millioner fra Euro jackpot lander lige denne weekend, kan du for det lidt mere mondæne 4.950.000 DKK få landlig følelse i landets mest eksklusive kommune. Adressen er Dyssegård, og ejendomsmægleren beskriver den som en velholdt bindningsværksvilla med idyllisk have. Velholdt er altid attraktivt, da det kan spare en mange penge i fremtiden, dog er plantegningen lidt spøjs, men ikke helt umulig og med en pris 28% under gennemsnittet, er det plads til forbedring. Annoncen findes her

Så, happy hunting til jer allesammen. Nu skal jeg tage mine to nybagte kager (overskudsmor der pjækkede lidt fra arbejde) under armen og gå til fest i vuggestuen. Halleluja, englene synger højt i dag.