KØBENHAVN K, Kvæsthusgade 3A, st

Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen

PITTORESK ELEGANCE MELLEM NYHAVN & SANKT ANNÆ PLADS

Nyrenoveret lejlighed i to etager i idyllisk baghus

På den attraktive Københavner adresse Kvæsthusgade 3, mellem Sankt Annæ Plads og Nyhavn, finder du denne enestående perle af en lejlighed. Bag facaden på en fredet ejendom fra 1751, venter en eksklusiv og stille brostensbelagt gård, hvor nr. 3A ligger ugeneret i et charmerende baghus fra 1919.

Når du går gennem gården, omfavnes du af den særlige og stille atmosfære. Her er stemningen så privat, at døren til stuelejligheden næsten altid står åben. Da lejligheden i baghuset er fordelt på to etager, føles det faktisk som om du bor i dit eget byhus, midt i byen. Lige udenfor din indgang har du desuden en dejlig udendørsplads.

På stueplan mødes du af et lyst og indbydende rum med et grønt snedkertilpasset køkken, der tilføjer karakter og personlighed til rummet. Her findes også et gæstetoilet med vaskesøjle. Oppe på førstesal kan du slappe af, enten i den hyggelige opholdsstue, eller i det nydelige soveværelse. I direkte forbindelse med soveværelset, ligger det skønne badeværelse med gulvvarme.

Noget der går som en rød tråd gennem den 85 kvm store lejlighed er, at den er enorm stilsikker. Dette inspirerende hjem er blevet smukt istandsat med en stærk sans for æstetik og kvalitet. De snedkerbyggede løsninger og velvalgte vægfarver, komplementerer smagfuldt lejlighedens sjælfuldhed.

Det her er et fredfyldt åndehul midt i København. Den ensrettede Kvæsthusgade har en unik placering for enden af idylliske Nyhavn, bag Skuespilhuset. Her råder en skøn maritim stemning. Fra Ofelias Plads har du en smuk udsigt til Operaen, og Inderhavnsbroen tager dig over kanalen på ingen tid. Du har desuden designerbutikker og restauranter, lige rundt om hjørnet.

FAKTA

Kontantpris 6.450.000
Ejerudgift 5.021
Boligareal 85 kvm
Værelser 3
Byggeår 1751 / 1919
Energimærke C


København-Maimouselle-030.jpg
København-Maimouselle-008.jpg

plantegning

Vejledende tegning uden ansvar

STUEPLAN

FØRSTESAL


kort

 

BOOK EN FREMVISNING:

 

Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.


DOWNLOAD DOKUMENTER HER: